Vi planter træer

plant-et-træ-saga-copenhagen
Sammen kan vi plante et nyt håb!

For hver enkelt ordre vi sælger, så planter vi et træ. Eller mere korrekt, så er det faktisk sådan, at DU planter dit eget træ i vores SAGA skov. I et forsøg på at være CO neutral har vi teamet op med Tree-Nation, som gør en kæmpe indsats for at bevare mængden af skov – dette arbejde støtter vi naturligvis op omkring.


Hvorfor gør vi det?

I SAGA Copenhagen mener vi, at et firma aldrig bør have negativ indflydelse på miljøet. Med vores indtræden i tekstilindustrien vidste vi allerede fra den spæde start at det ikke ville blive nemt at leve op til. Selvom vi er 100 % GOTS and Oeko-tex certificerede og kæmper for at reducere CO2 udslip hver dag, så er vi opmærksomme på at tekstilindustrien er en stor synder for klimaet og gør skade på vores planet. Derfor ønsker vi nu at gøre et positivt bidrag til at passe på planeten, klimaet og vores børn ved at involvere vores kunder i processen, så vi sammen kan genplante planeten. Du kender os højst sandsynligt og ved hvor vores hjerter hører hjemme. Vores motivation er at være bæredygtige og levere produkter af høj kvalitet til de næste mange generationer på vores jord. Vores største og vigtigste ambition er at sætte et eksempel for tekstilindustrien ved at vise vores omsorg for planetens velbefindende samt børnene der lever på den, og i den grad bevise at det er muligt at producere tekstiler uden at skade miljøet og fremtiden for nye generationer. Vi mener, at det er vores ansvar at være gode rollemodeller, og gøre ord til virkelighed, ved at sætte nye standarder for produktion og handel, sådan at vores børn, og børnebørn, overtager en bedre verden, hvor de ikke skal rydde op efter de forrige generationer.

 

Hvad er Tree-Nation? 

Vi har indgået et samarbejde med Tree-Nation, en organisation som er dedikeret for at kæmpe for klimaforandringer og genplante jorden. Tree-Nation faciliterer plantning af træer over hele verden. Deres primære fokus er på de tropiske områder, da træer gror hurtigere og dermed optager CO2 hurtigere – og vi håber selvfølgelig I er enige med os om, at vi har travlt med at begynde at passe på moder jord! Der er også en anden grund til at deres primære fokus er på de tropiske egne, og det skyldes at disse områder lider af en voldsom skovrydning , hvilket medfører at 85 % af den landlevende biodiversitet er truet, med mange arter på kanten af total udryddelse. Vi vil så gerne hjælpe med at ændre dette, så vi kan bibeholde vores mangfoldige biodiversitet. Tree-Nation har gjort processen med at plante et træ meget nem og brugervenlig, i håbet om at flere mennesker vil bidrage til at genplante træerne og dermed gøre en forskel. Med 4 store projekter i henholdsvis Nicaragua, Colombia, Niger og Madagaskar, samt mere end 110.000 folk og 1000 virksomheder involverede, er vi overbeviste om at denne organisation kan hjælpe med at have indflydelse i global kontekst.

 

Hvordan virker det så? 

Når du har lagt en ordre på vores hjemmeside vil du først og fremmest modtage en bekræftelsesmail fra os med detaljer på ordren. Lidt senere vil du modtage en separat mail fra Tree-Nation med overskriften ”SAGA Copenhagen tilbyder dig et træ på Tree-Nation” – skulle du mod forventning ikke modtage en mail inden for en time, tjek da spamfilter eller under Reklame etc. Når du åbner mailen er der link til at komme til Tree-Nation’s hjemmeside, hvor du virtuelt kan plante dit eget træ i vores SAGA Copenhagen skov. Efter du virtuelt har plantet dit træ, kan du finde al information vedrørende dit virkelige træ; de specifikke detaljer, dets placering samt et link til dit Træ-certifikat, som alle træer plantet hos Tree-Nation bliver udstyret med. Vi håber at du er lige så begejstret for vores træplantnings-initiativ, som vi er. Genplantning som dette er et stort og ikke mindst vigtigt skridt i et forsøg på at minimere skaden samt carbon-footprint fra nuværende produktionsmetoder, og dermed sikre en mere lys fremtid for jorden og de børn vi har skabt til at leve videre på den. Ligeså snart du har lavet dit første køb, kan vi starte med at genplante vores jord – og gøre en forskel – sammen!

 





Joacim Larsen