Vi er GOTS Certificeret

Hos Saga Copenhagen bestræber vi os på at være så økologiske og miljøbevidste som muligt. Det handler nemlig om vores børn og deres fremtid, men det handler også om at vi tager ansvar og gør en forskel for den verden vi overlader til vores børn. Af den grund har det været vigtigt for os at blive GOTS-certificeret og tage vores økologiske produktion alvorligt. 

GOTS (Global Organic Textile Standard) er et internationalt anerkendt miljømærke inden for tekstilindustrien, som står for økologi og samfundsansvar. Det lille grønne mærke med den hvide skjorte, vil garantere dig, at du køber det mest miljøvenlige produkt til dit barn. Miljømærket er din garanti for en produktion af mindst 95% organiske fibre, og en socialt ansvarlig fremstilling, der tager sig af den planet, vi alle sammen deler. Vi er blevet certificeret fordi vi lever op til den række kriterier som GOTS-certificeringen kræver.

Det er vigtigt for os, at der under hele produktionen bliver holdt en høj standard for at sikre, at du som kunde får et så miljøvenligt og kemikaliefrit produkt som muligt. Når et produkt er GOTS-certificeret betyder det at tekstil materialet er 100% økologisk. Dette sikres gennem hele processen fra at frøet bliver plantet på bomuldsmarken, og helt frem til at produktet er færdigforarbejdet og pakket.
GOTS-certificeringen garanterer også social ansvarlighed gennem gode arbejdsforhold på alle de fabrikker, som vi samarbejder med. Det betyder at der er ordentlige lønninger, arbejdstider samt høj sikkerhed. Derfor vil der heller ikke være børnearbejde, tvangsarbejde, chikane eller misbrug på nogle af disse fabrikker.


OCS (Organic Content Standard)
På nogle af vores produkter er GOTS certifikat byttet ud med et OCS certifikat. Dette skyldes at denne standard bruges på produkter med blandede materialer, f.eks tekstil produkter med træ, en klokke, en musikboks, polyesterfyld eller metaldele. Kun tekstiler kan blive GOTS certificeret, og når de økologiske tekstiler blandes med andre typer materialer, bliver de OCS certificeret. Produktionsenhederne er de samme som GOTS produkterne og kravene til social ansvarlighed er derfor også de samme.

Du kan læse meget mere om GOTS her:
WWW.GLOBAL-STANDARD.ORG